Kystsikringen
Kystsikring er et af de områder som kommunen har overtaget ved strukturreformen. Helsingør Kommune tager sammen med de øvrige kommuner på nordkysten initiativ til en samlet løsning af kystsikringen på nordkysten, først og fremmest byggende på sandfodring.

Men hvad med sydkysten?
Det er især her at man har haft store problemer med erosion og stormvejr, som har været meget tæt på at underminere Strandvejen. Kyststrækningen nord for Snekkersten Havn

På det seneste har man endnu en gang læsset store sten ud på udsatte steder, men hvilken sammenhæng har det med en mere langsigtet plan for kystsikring? Kommuneplanforslaget giver ikke noget svar herpå, den indeholder intet om kystsikringen på sydkysten, -hvilket i øvrigt også hænger meget dårligt sammen med de flotte intentioner om at udvide og forbedre adgangen til strandarealer.

Hele strækningen mellem Helsingør og Snekkersten er præget af voldsom erosion. Miljøcenter Roskilde har gjort et stort stykke arbejde for at håndhæve Strandbeskyttelseslinien, men hvad med kystsikringen? Det kan ikke være urimeligt at forlange at kommunen i planlægningen helt frem til 2020 gør sig nogle tanker herom.

Idéoplæg til kystsikring
For at bevare den unikke Øresundshavn Snekkersten Havn, vil det være oplagt at der indgås et samarbejde mellem Havnen og kommunen.

Der kunne etableres nogle Bølgebrydere, anbefales af Kystdirektoratet, nord for Havnen, for bl.a. at beskytte den allerede meget eroderet kyststrækning. Disse bølgebrydere har også til formål at tilbageholde / opfange det sand som ellers transporteres væk af strøm og bølgeforhold.

Det sand der allerede graves væk ved havneindløbet skal pumpes som sandfodring til nord for havnen i stedet for at det klappes 0,5-1 sømil ude i Øresund, for dernæst i sæsonen igen at lægge sig i havneindløbet. Der tales om ca 14-1600 m3 årlig, og hvorfor ikke bruge det til kystsikring.