Landfasthed! - færdsel på Sandfangeren
Iflg. tilladdelsen til Sandfangeren må denne ikke blive landfast. Desuden står der at der ikke må være færdsel på Sandfangeren.
- Ja det er svært at forstå!, men folk kan komme tørskoet på vandretur på Sandfangeren.
Se nedenstående billeddokumentation fra 2006 til 2019
”Tanker om” Snekkersten Borgerforenings interesse for Snekkersten Havn
Talsmanden for Snekkersten Havn udtaler at Snekkersten Borgerforening retter hadske angreb mod Snekkersten Havn og at en ganske lille gruppe mennesker (Snekkersten Borgerforening) nærer et indgroet had og bruger megen energi på at forsøge at ødelægge stemningen på havnen.
Påstande der simpelthen ikke har hold i virkeligheden.
Snekkersten Borgerforening har som overordnet formål at bibeholde og forbedre miljøet og kulturen i Snekkersten.
Snekkersten Borgerforening har absolut intet imod hverken Snekkersten Havn eller de mange foreninger og aktiviteter der foregår i Snekkersten Havn.
Tværtimod ser Snekkersten Borgerforening havnen som at aktiv for lokalområdet, forudsat at Snekkersten Havn og de tilhørende aktiviteter, foregår på en ordentlig måde, med respekt for at området også anvendes af- og har værdi for andre end kredsen omkring havnen. Ordentlighed og respekt for lokalområdet forudsætter at man vil indgå i en åben dialog med myndigheder og borgere, hvilket præcis har været Snekkersten Borgerforenings kritik over for Snekkersten Havn.
Etableringen af Sandfangeren er et eksempel på at havnen ikke ville vedkende sig, at et af formålene med sandfangeren var en udvidelse af havnen. Først da Sandfangeren var etableret, bekendte havnen kulør og fremlagde planerne for udbygningen af havnen.
Den bevarende lokalplan for Snekkesten er et andet eksempel på at Snekkersten Havn ikke har ønsket at indgå i en åben dialog omkring udviklingen af lokalområdet. Snekkersten Havn ønskede ikke at være en del af den bevarende lokalplan. Da Helsingør Kommune senere ønskede at udarbejde en lokalplan for havnen, præsenterede havnen planerne for en omfattende udvidelse, hvilket stoppede arbejdet med lokalplanen.
Der er flere eksempler på at havnen iværksætter anlægsarbejder uden at indhente de fornødne tilladelser.
Snekkersten Borgerforening har forståelse for at en havn er en organisk størrelse, hvor der skal være plads til udvikling og skiftende behov. Men havnen skal også have forståelse for de rekreative værdier og kulturhistoriske værdier der ikke nødvendigvis er forbundet tæt med havnens sejlende brugere.
Tilladelsen til etablering af Sandfangeren blev i øvrigt givet under den forudsætning at Sandfangeren aldrig måtte blive landfast. Det var et krav som Helsingør Kommune og Kystdirektoratet stillede. Om det var for at markere at Sandfangeren ikke skulle anvendes til en fremtidig havneudvidelse eller det var for at opretholde et sundt vandmiljø i den nye lagune, vides ikke. Men fakta er at Sandfangeren i store perioder er sandet til og er blevet landfast, samtidig med at vandmiljøet i lagunen er fyldt med bundfalden tang og ålegræs der rådner og udvikler svovlbrinte til meget stor gene for nærområdet. Helsingør Kommune har taget vandprøver i lagunen der tydeligt viser store mængder af svovlbrinte.
Snekkersten Havn udtaler til Helsingør Kommune at lugtgenerne omkring Snekkersten Havn er af naturlige årsager, som ikke kræver yderligere tiltag. Hvad der menes med ”naturlige årsager” er ikke forklaret, men det kan dokumenteres meget tydeligt, ved hjælp af de flyfoto som Helsingør Kommune og staten foretager hvert forår, at stranden nord for Snekkersten Havn var en sund badestrand før etableringen af Sandfangeren. Efter etableringen af Sandfangeren er stranden ødelagt og badevandet er forvandlet til et område med masser af bundfalden rådnende tang og ålegræs, som Danmarks Naturfredningsforening betegner ”Liglagen” på grund af den mælkehvide farve som forrådnelsesprocessen danner i vandet, hvilket tydeligt fremgår af flybillederne.